Oh my.. Jeg sov hos The Nicest Thing i nat. Det var dejligt.
Han hentede mig fra arbejde, og så kørte vi hjem til ham. Han var lidt fjollet, og ville kun køre den vej jeg sagde vi skulle, men for pokker hvor aner jeg bare ikke hvor Balle ligger! -så vi kørte en omvej, og endte ude ved hans gamle folkeskole, som jeg så også lige fik at se. Hyggeligt. Derefter tog vi hjem til ham. Jeg var lidt spændt på hvordan hans forældre ville reagere på ‘mig’, men det var faktisk meget cool. Det første der skete, da han åbnede døren var, at hans hund, Robin, Robin Hund, kiggede på mig, tog to skridt hen imod mig, og begyndte at slikke min venstre hånd. “Okay”, tænkte jeg, “så er jeg vist accepteret her..” og ganske rigtigt. Hans mor var super sød og kom og sagde hej og gav hånd og alt det der. Hans far nåede jeg ikke rigtigt at hilse på, før vi gik ned på hans værelse, hvor vi var indtil om morgenen. Han bor meget.. tilfældigt.. drenget.. sådan uden nogen rød tråd, men hyggeligt. Og kreativt. Stage Piano(!), guitar, violin, blokfløjte, musikafleveringer alle steder, sjove, finurlige bøger, masser af cd’er med lækkert musik, kunst (som godt nok ikke var hængt op), og så videre og videre.
Der gik, som altid, lang tid med bare snak om alt og ingenting, og så så vi en film, Australia. Den er monster lang, men ganske god. Desværre var jeg så træt, at jeg ikke rigtigt kunne koncentrere mig om den sidste del af filmen, men jeg kan vel altid se den igen. Og hans hænder! Vi sad og nussede fingre under hele filmen, og åh! hvor har han rare hænder. Efter filmen, lå vi og snakkede lidt, og så kyssede han mig. Han kysser stadigvæk godt. Silkelæber.
Så ringede hans mobil. Det var Sille, så han gad ikke at tage den. Så ringede den igen. Det var Sille, så han gad stadigvæk ikke at tage den, og lidt efter bankede det på ruden. Det var helt sikkert Sille og Jensen og Eskild, for de havde tidligere spurgt, om han ville være med til en filmaften, men han havde sagt nej, fordi han fik besøg af mig, og så skulle de selvfølgelig tage lidt pis på os. Da de havde banket på tre gange, ville vi invitere dem indenfor, men de kom ikke. Det eneste vi kunne høre, var lidt puslen i krattet. Så ringede han til Sille, som tog den, og lod som om han var derhjemme og spillede WoW, men man kunne tydeligt høre, at han bevægede sig rundt udenfor. Hæhæ. Nå, men ligemeget med dem. Vi børstede tænder, og gik i seng. Nøj! jeg sov godt. Men det var varmt. Han er jo for fanden en levende radiator. Om morgenen vågenede jeg af at han lagde armen om mig, og så lå vi bare og puttede og snakkede og kyssede lidt. Efter 1 time eller sådan noget, ringede vækkeuret, og han gik i bad. Derefter gik jeg i bad, og da jeg var færdig, havde hans far lavet lækker, lækker morgenmad; amerikanske pandekager er vist en tradition i weekenden hjemme hos dem, for hans far har boet i Canada et stykke tid. Desværre havde vi lidt tralvt, så der var ikke ordenlig tid til at sidde og snakke med hans forældre, men den chance skal jeg nok få før eller siden. De var ellers meget søde. Behagelige mennesker, og det var slet ikke sådan pinligt eller noget.
Så kørte han mig på arbejde, og han skulle selv ned og spille sax til forårskoncerten på DKS med Super Soul.
Han kyssede mig farvel i bilen.
Da jeg kom ind i Piaf, spurgte Musketér 1 straks om jeg mon havde været hjemme hed The Nicest Thing, og jeg behøvede slet ikke at svare, for som han sagde: “Det lyser jo ud af dig, Maja!”
Tags: bedtime, Citater, DKS, Eskild, Film, Jensen, Mad, Musik, Piaf, René, Sille, skole, Super Soul, The Nicest Thing, WoW
