Jeg dufter af roser på håndleddene. Det damper lifligt fra theen i mit glas. Stearinlysene brænder roligt længere ned og dynerne lokker med bløde berøringer. Det er aften, jeg er søvnig, mæt og tilpas, fyldt med indtryk af jul, af mennesker, af samvær, nærvær, familie og venner. Men nu er det også nok, fint nok. Lige indtil nytår, i hvert fald. Og trods alt det rare, trygge, hyggelige, hjemlige, skal min mor til begravelse een af dagene. En gammel dame, ellers fuld af liv, som har givet liv og varme og tryghed, inspiration, kundskab og meget andet, overlevede ikke vinteren. Jeg synes ikke det er sørgeligt. Jeg synes der er noget dejligt, fredsfyldt, næsten luksuriøst over døden – hun er sovet stille ind, hun har det godt. Hun er sammen med sine nærmeste, de som elsker hende. Måske sidder hun på månen nu og spiser honninghjerter og drikker glögg. Hvem ved?
Glædelig jul – med alt hvad den indebærer.
