Weekend med mig selv..

Min weekend er blevet brugt på lidt pleje af mig selv med oliehårkur, grundigt bad med scrub og det hele og for een gangs skyld lakering af neglene. Hårkuren er nem: man køber bare en billig madlavningsolie og putter det i håret i en times tid. Derefter vasker man det ud med almindelig shampoo og voila! – håret er straks blevet sundere og stærkere.

Deudover har jeg ryddet lidt op på mit værelse, lavet mad og været sammen med mine to, små, dejlige nabo”lillesøstre”, Eva og Laura. I dag var vi ude ved Himmelbjerget og spise kage – udsigten var fantastisk! Da jeg kom hjem lavede jeg hjemmelavet ketchup med nogle af de mange tomater fra drivhuset – jeg er spændt på hvordan det smager!

Nu slapper jeg af (det har jeg også brugt en del tid på) og ser “Bonderrøven Retro” med Gråmis på skødet. For een gangs skyld. I morgen håber jeg, at jeg får besøg af min søde Simon. Han har været ude på Testrup hele weekend til genforening og elevmøde. I aften skulle de holde familieaften hjemme på Grønningen og begrave Robin Hund. Ham savner jeg, så det er godt de giver ham så fin en afsked.

Jeg er desuden begyndt på et nyt vægtprojekt i denne weekend. Før sommerferien ville jeg jo tabe mig 1,5 kg på 3 uger – og det lykkedes! Med god hjælp fra iForms Kostdagbog. Den vil jeg benytte igen for at nå ned på min drømmevægt: 60 kg (jeg har selvfølgelig taget de 1,5 kg på igen..), så jeg vil løbende komme med nogle opdateringer; mest for at holde fast på mig selv, og derudover vil jeg komme med nogle fif til dagbogen hvis der var andre en mig selv der skulle have lyst til at give sig i kast med den. Den koster lidt at benytte: 19 kr. for en uge, 39 kr. for en måned og 109 kr. for tre måneder, men i forhold til hvad jeg synes jeg får ud af det, er det jo ingenting. Man bliver guided let igennem den når man starter, og i det hele taget er den let at finde ud af. Man kan indtaste vægt og mål så ofte man vil og der bliver lavet kurver så man kan se sin udvikling over tid. Desuden fandt jeg ud af, at jeg får for lidt protein til daglig hvis jeg spiser som jeg vil. Jeg spiser jo kun fugl og fisk, så det er vigtigt at få protein gennem mælkeprodukter eller kød. Den deler nemlig fødevarerne ind i kulhydrat, fedt, protein og kostfibrer og udregner hvor meget du skal have af hver kilde pr dag alt efter hvor hurtigt du vil tabe dig. Når du har nået et mål, kan du krydse det af og eventuelt starte på et nyt – succes! Den tager også højde for om du har lavet motion og har derudover en masse andre funktioner som du selv kan finde ud af hvis du har lyst til at prøve. Jeg kan i hvert fald kun anbefale programmet. Det eneste minus er, at du skal veje al din mad indtil du får en god fornemmelse af hvor meget hver fødevare vejer. Hvis jeg er i tvivl taster jeg hellere for mange gram ind end for lidt – man skulle nødigt snyde sig selv! :)

 

Rigtig god weekend,

Maja

About prikprik

A blog about thoughts and other dots..
This entry was posted in Oplevelser, Tankebobler, Things and tagged , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

One Response to Weekend med mig selv..

  1. Pingback: 60 « prikprik

Feel free to write away..

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s